OL 2021 zonekvalifikation - opdateret police

OL 2021 zone kvalifikationsstævne - opdateret udtagelsespolice

d14.jpg

Vedr. kvalifikationskrav til OL zonekvalifikation i.f.m. udskydelse af OL til 2021.

 

Efter udskydelsen af OL i Tokyo 2021 og dermed udskydelse af den europæiske zone-kvalifikation til april 2021 har DFFs Talent- og Eliteudvalg og bestyrelse gennemgået kriterierne for kvalifikation efter at have konsulteret de berørte fægtere i kvalifikationen og de to landsholdstrænere på Eliteprojektet.

 De danske kriterier for kvalifikation til OL blev udarbejdet ud fra et princip om at sende den bedste fægter (i hver kategori) afsted til den individuelle zonekvalifikation, skulle det ikke være lykkedes i kategorien at have kvalificeret en fægter eller et hold direkte til OL-deltagelse.

Dette grundlæggende princip fastholdes udgangspunktet.

 

Senior Herre Fleuret, Dame Fleuret og Dame Kårde

Således kan alle kommende World Cups og Grand Prix - og ikke kun det sidste inden zone-kvalifikationen i april - i de enkelte kategorier (se herre kårde nedenfor) medtages som pointgivende. Alle resultater uanset hvilke og hvor mange af de af FIE planlagte WC's og GP'er, fægterne deltager i, medregnes og lægges til de point, som fægterne har med sig i den fastholdte DFF OL-kval ranking.

Det understreges, at der - i modsætning til den almindelige kvalifikation til EM og VM - blot skal 1 point til for at kvalificere sig til OL-zonekvalifikationsstævnet samt at WC's og GP's i denne sammenhæng tæller lige (som WC's).

Det understreges at ingen fægtere mister allerede optjente point, men at der gives mulighed for alle fægtere at hente (flere) point.

Se vedhæftede FIE-oversigt for planlagte stævner.

 

Senior Herre Kårde

Af hensyn til allerede påbegyndt langsigtet hold-arbejde på EliteProjektets herre-kårde gruppe, undtages herre-kårde fra det ovenfor nævnte princip. Det betyder, at kvalifikationen for herre-kårde har ét WC tilbage, nemlig WC i Buenos Aires 19.-21. marts. De øvrige annoncerede WCs og GP'er tæller ikke til OL- zone kvalifikationen (men derimod til EM 2021) sådan som det er annonceret af FIE. Se vedhæftede FIE-stævneoversigt.

 

Sportslige spørgsmål (stævneplan, point o.a.) rettes til sportschefen på sportschef@faegtning.dk.

Øvrige spørgsmål stiles til formand for Talent- og Eliteudvalget, Louise Seibæk på euformand@faegtning.dk