Sablen har ca. samme længde og vægt som fleuretten. Den første ca. 1/3 del af sablens klinge er trekantet, herefter flader den ud, således at man har en stabil, men fleksibel klinge. For at beskytte fingrene mod hug er skålen på sabel en del større end på de andre våben. Touché opnås ved primært hug eller sekundært stik på modstanderens overkrop.

På sabel er overkroppen gyldigt træffelt (se gul markering på billedet ovenfor).

Sablens regler og historie:
Sablens rødder som ryttervåben har medført at træffeltet er over bæltestedet. Det var mere hensigtsmæssigt at hugge mod vitale kropsdele og hugge manden af hesten, end at skade rytterens hest. Angrebene bestod derfor hovedsalig af hug over bæltestedet. Dette har hængt fast frem til i dag. Udover hug, er stik også tilladt som på de to andre våben.

Sabel er altså både et hug- og stikvåben, modsat kårde og fleuret der kun er stikvåben. Yderligere adskiller sablen sig fra de to andre våben idet et hug eller stik ikke kræver et vist tryk, men derimod blot en berøring af modstanderens gyldige træffelt. På sabel gælder de samme regler om angrebsret som på fleuret (se fleuret). Hastigheden i sabelfægtning overgår i dag både den på kårde og fleuret, hvilket kan skyldes reglerne for angrebsret og muligheder for at ramme med hele klingen.