19. marts 2026 skrevet af
DFF’s bestyrelse kan ikke bakke op om hybride repræsentantskabsmøder
Ved repræsentantskabsmødet i 2025 blev der fra Aalborg Fægteklub og JAF stillet forslag om at fjerne §12.5 i forbundets vedtægter ” Der kan ikke stemmes ved fuldmagt”. Baggrunden for klubbernes forlag var et ønske om, at man ikke nødvendigvis skal være til stede ved mødet for at få indflydelse/stemme, men man kan lade sig repræsentere af en anden klub.
Efter en længere debat med både positive og negative kommentarer besluttede klubberne at trække forslaget, da bestyrelsen tilkendegav at man ville nedsætte en arbejdsgruppe, med det formål at undersøge om repræsentantskabsmødet fremover kunne blive et hybridmøde, således det vil være muligt både at være fysisk til stede og om muligt at deltage online.
Dansk Fægte Forbund bestyrelse kan imidlertid ikke anbefale en ændring af forbundets praksis på området, og bestyrelsen fastholder derfor at repræsentantskabsmødet er et fysisk møde, hvor deltagerne møder. Bestyrelsen vil naturligvis argumentere yderligere for holdningen ved kommende repræsentantskabsmøde.
For at imødekomme klubberne vest for Storebælt, har bestyrelsen besluttet at afholde repræsentantskabsmøde i Vestdanmark hvert 3. år.