Danske udtagelser til Kadet- og Junior EM/VM.

Danske udtagelser til Kadet- og Junior EM/VM. 

11. februar 2026 skrevet af Emma Maria Henriksen Thrane

Kære fægtere, trænere og klubber

Stort tillykke til alle fægtere, der er udtaget til Kadet- og Junior EM/VM. Det er en flot præstation, og vi glæder os meget til at følge jer ved mesterskaberne og se jer repræsentere Danmark internationalt.

Vi beklager den sene udmelding. Den skyldes private forhold hos mig, da jeg akut har måttet træde ind i barsel på grund af en knæoperation hos min kæreste. Tak for jeres forståelse og tålmodighed.

Vedhæftet finder I en oversigt over de fægtere, der er udtaget og har accepteret deres plads til Kadet- og/eller Junior EM/VM. Listen dækker fægtere, som er udtaget til ét eller begge mesterskaber.

Udtagelsen er foretaget på baggrund af de gældende udtagelseskriterier. Der er først og fremmest set på opfyldelse af kravene til stævnedeltagelse. I de tilfælde, hvor disse krav er opfyldt af flere fægtere end der er pladser, er den nationale rangliste anvendt som udslagsgivende kriterium.

For de fleste kategorier har kravene til stævnedeltagelse været tilstrækkelige til at afgøre udtagelsen. Undtagelsen er Junior Herre Kårde, hvor ranglisten har været anvendt som grundlag for udtagelsen. Ranglisten for Junior Herre Kårde er derfor vedlagt på sidste side af udtagelserne.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi arbejder på at udvikle en offentlig og mere gennemsigtig rangliste-/pointoversigt til kommende sæson, så det løbende bliver muligt at følge med i point og placeringer hen over sæsonen. Mere information følger, når dette er på plads.

Med venlig hilsen

Marcus Everitt
Sportschef
Dansk Fægte-Forbund

Se udtagelserne HER