Husk at bestille licenser

Husk at bestille licenser

14. august 2025 skrevet af Jan Kristensen

Kære klubber

Så er der åbnet for licensbestilling til den kommende sæson og i lighed med tidligere år håndteres dette via Ophardt Online (fencing.ophardt.online) 

Husk at atleterne selv kan bestille licenserne og der nu kan betales med kort.

Når der betales med kort, indløses den nationale licens med det samme.

Nationale licenser er påkrævet for alle atleter som deltager i stævner, uanset alder og hvor disse stævner afvikles jf. paragraf 10 i forbundets vedtægter. Det har betydning for de fægtere som allerede om 14 dage skal deltage ved NM hos Taastrup Fægteklub. Har man ikke licens, så får man ikke lov til at stille op.

Den eneste undtagelse er ved deltagelse i en intern klubturnering hvor kun klubbens egne medlemmer må deltage - her er licens ikke et krav.

Selvom U17 atleter ikke har en omkostning ved den nationale licens, skal der stadig indløses licens for denne aldersgruppe – her er det vigtigt at man gennemgår hele processen og gennemføre ”betalingen” ellers går licensen ikke igennem. Har man spørgsmål hertil så kontakt administrationen på dff@faegtning.dk eller på tlf. 62656123

OBS: Det kræver en national licens for at kunne indløse en international licens. Hvis man ikke betaler den nationale licens med kort (også selvom den er gratis) så er der en behandlingstid førend man kan bestille den internationale licens. Betaler man den nationale licens med kort, så kan man bestille den internationale licens umiddelbart efter. Behandlingstiden for en international licens er ca. en uge og husk at skrive til dff@faegtning.dk når den er bestilt.

Bestilte og betalte licenser refunderes ikke.

Via linket herunder findes videoguiden fra sidste år, der viser bestillingsproceduren for klubadministratorer.

Dog er der ikke taget hensyn til at man nu kan betale med kort, så vær opmærksom på denne nye mulighed når der bestilles licenser.

Link til videoen er her https://www.screencast.com/t/BUlhui77Sz9O