Formandens Boks (1)

Formandens Boks

14. august 2025 skrevet af Louise Seibæk

Kære alle,

Så fik den sommer ben at gå på!

Velkommen tilbage til en fantastisk start på den nye sæson!

 

Rigtig mange har allerede lagt ud med en herlig sommerlejr – enten DFFs skønne lejr i Kalundborg eller Trekantens historisk store lejr i Ryparken – nogle har endda været på dem begge. Så I er simpelthen i form igen 😊 

Og det er der jo brug for, for lige om 15 dage går det løs i Taastrup Hallerne med Nordic Fencing Festival. Der er allerede tilmeldt flere fægtere, end da vi afholdt det første gang i 2022, så det bliver fire sprudlende dage med fuld smæk på fægtningen!

Som altid kan hele eventet kun lykkes, når vi løfter i flok! Og der er heldigvis mange, der har meldt sig som frivillige til alle mulige opgaver. Vi kan dog sagtens bruge flere hænder til at få det hele til at glide smooth og lækkert.

Hvis du har nogle timer (eller mange timer! - Høhøhø!!) mellem onsdag eftermiddag d. 27. august og søndag aften d. 31. august, så vil vi være lykkelige, hvis du vil hjælpe med noget af det her: opsætning af stævnet, check-In / indskrivning, våbenkontrol, kamerafører til livestream, forplejning / afrydning, fotograf / SoMe.

Der er et link lige her, hvor du kan melde dig til. Du udfylder dit navn, hvilken opgave, du gerne vil påtage dig og hvilke(n) dag(e) og tidspunkt(er), du står til rådighed.

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1M-TO09MIXpSLtdelNHzZbKx2K0GSqYhAn-2JSud5u7U/edit?usp=sharing

Som frivillig ved Nordic Fencing Festival:

  • Er du med til at skabe de bedste rammer for at deltagere og tilskuere får en fantastisk oplevelse
  • Du er sammen med andre frivillige og bliver en del af et givende fællesskab
  • Du får fuld forplejning i løbet af vagten
  • Du får en officiel Nordic Fencing Festival frivilligtrøje
  • Du får et frivillig-diplom for din værdifulde indsats (som kan bruges på dit CV)

Og så får du DFF’s, Nordic Fencing Unions og alle deltageres og andre frivilliges evige taknemmelighed for din indsats 😊

Jeg glæder mig til at se rigtig mange på og ved siden af pistene til en festlig Nordisk Fægte Festival!

De bedste fægtehilsener

Louise, Formand