28. april 2025 skrevet af Jan Kristensen
Aalborg Fægteklub blev årets klub.
Repræsentantskabet kårede Aalborg Fægteklub, som årets klub 2024 i skarp konkurrence med Glostrup Fægteklub. Hans Ole Kristensen modtog både klapsalver og det synlige bevis ved årets repræsentantskabsmøde.
Jan Sylvest Jensen motiverede valget med, det store og målrettede arbejde i klubben med moderne sportsfægtning inklusive mange frivillige kræfter.
Klubben har engageret sig internationalt ved at få en venskabsklub i Ukraine, som man støtter ved en kæmpedonation af fægteudstyr.
Desuden rummer klubben både bredde fægtere og en gruppe spirende elitefægtere, som deltager ved internationale stævner i Europa.
Klubben har i mange år afholdt børne- og ungdomsstævner, og klubben er en del af et klubsamarbejde med klubberne i Jylland og på Sjælland.