Denne orientering kommer ud lidt senere end sidste års, af den grund, at i hele december og januar har jeg været på fædreorlov. Det var en vidunderlig tid, som jeg aldrig vil glemme, men jeg er også glad for at være tilbage på arbejde, ikke mindst fordi det betyder, at opgaverne ikke fortsætter med at hobe sig op 😊

Over det sidste år har DFF oplevet en stærk udvikling, inkluderet en helt ny organisationsstruktur. Da jeg skulle onboarde DFFs ny konsulent i Team Danmark i november, interviewede jeg vores bestyrelsesformand, Jan Sylvest, for at forstå mere om DFFs udvikling gennem en længere periode. Jeg tænker, at det er værd at nævne her lidt af hvad jeg kunne præsentere til mødet med vores Team Danmark og DIF konsulenter om forbundets fremskridt siden år 2000.

Tilbage i 2010 var der kun 2,5 fuldtids fægtetrænere og meget få commited senior fægtere i Danmark, i dag har vi 6 fuldtids trænere og 18 senior fægtere, der træner målrettet og følger bruttolandsholds senior world cup & grand prix deltagelseskrav. Ud af de 18 senior fægtere er 9 af dem medlemmer af DFFs Eliteprojekt med støtte fra Team Danmark og DIF, med målsætninger om blandt andet at opnå medalje til EM, VM og deltagelse i OL.

Også i 2010 var resultaterne begrænset til kadet (U17) niveauet, og det var først i 2012, at der kom et verdensklasse resultat i juniorrækkene, da Frederik von der Osten vandt U20 EM guld. Fra 2014 begyndte Danmark at præstere på senior niveauet, da kårdelandsholdet kom blandt de bedste 8 hold til VM. I 2015 kom Patrick Jørgensens helt utrolige bronzemedalje til senior VM. Indenfor de seneste tre år har både fleuret og kårde landshold opnået top 4 resultater til senior world cup hold turneringer. I sæson 2018/19 vandt vores seniorer hele 9 medaljer til satellit world cups, kårde holdet vandt senior EM sølv og vores to elitehold ligger nu som nr 13 og 15 (ude fra 64 og 53 nationer) på henholdsvis kårde og fleuret. Disse sidste to punkter er værd at fokusere på. Kårde landsholdets EM medalje i sommer 2019 i Dusseldorf, hvor de tabte finalen til Rusland med 1 point i sudden-death, var klart Danmarks bedste fægteresultat nogensinde. At kunne vinde en medalje til et international mesterskab på hold på senior niveauet kræver en enormt indsats over mange år fra fægterne, trænere og andre omkring dem. Det er meget sjældent at en mindre nation har fægtere og ressourcer nok eller overskud til at klare alt det arbejde, som et nødvendigt. Det er derfor især imponerende, at vi har to våben som har fægtet en semi-finale til et senior world cup fornyligt, og ligger blandt verdens bedste 16 hold. Der er flere fra andre forbund, både store og små, som har spurgt ind til, hvad vi egentlig gør i Danmark for at nå så højt på to våben.

Kårde EM-resultatet var af Team Danmark ’størrelse’ som betød, at alle fem af vores daværende Eliteprojekt kårde fægtere blev optaget som Team Danmark eliteatleter, med adgang til TD’s eksperter. Kårdegruppen har nu et sjette medlem, Conrad Kongstad, som er overgået fra at være fleuretfægter i Eliteprojektet, har haft en fantomstart på sin kårde karriere. Til gengæld på Eliteprojektets fleuretside blev Jonas Winterberg Poulsen optaget, og han vil uden tvivl spille en stor rolle i dansk fægtnings fremtid.

Mens vores seniorer præsterer op mod de bedste i verden, må vi altid huske hvor afhængig vi er af, at pipelinen er på plads, dvs vi må holde fokus på vores dygtige kadet og junior fægtere. Dog har DFF ikke så mange ressourcer at spille ind med på ungdomsniveau. Med støtte fra DIF har vi et projekt med målet at hjælpe talentklubber med at udvikle et endnu bedre træningsmiljø og strategi til deres fægtere. Der er fantastisk gejst og nogle helt særlige ildsjæle ude i fægtedanmark, men det er tydeligt at vi har bruge for flere folk til at byde ind med deres tid og energi for, at vi kan lykkes med vores vigtigste opgaver. De klubber som har en kombinationen af en eller flere passionerede trænere samt en målrettet bestyrelse har et stærkt fundament til at udvikle sig fra. Det ser vi nu i f.eks. både Glostrup Fægteklub og Aalborg Fægteklub, hvor de viser hver for sig deres egen tilgang til at vokse og forbedre betingelser i klubberne.

Udover vores talentmiljøudviklingsprojekt tilbyder DFF fem årlige Bruttolandsholds træningssamlinger. Den sidste i 2019, mellem jul og nytår og i samarbejde med Fægteklubben Trekanten, var vokset til i alt 105 fægtere, inklusiv 55 udlanske fægtere fra 11 lande. Jeg vil takke Ed Jefferies og Malte Trier Mørch for deres kæmpe indsats i at organisere showet, mens jeg var på barsel. Det er altid en fornøjelse at se alle vores dygtigste atleter samlet et sted, og det giver muligheder for samarbejde og læring på tværs af klub og alder, som er både afgørende og fuldstændig muligt for en lille fægtenation som vores. For eksempel har vi en kårde trænergruppe, bestående af 5 trænere fra 4 klubber, som er begyndt at mødes, kommunikere og samarbejde i endnu højere grad, end vi tidligere har set. Det er vigtigt fordi deres fægtere får meget ud af at træne og arbejde sammen med dem fra andre klubber, men det kan også betyde meget for trænerne som føler sig som en del af et større projekt, i et rigtigt trænerhold. De kan dele viden og erfaringer med hinanden, hjælpe hinandens fægtere, mens de er til samme stævner og stole på hinandens støtte og holdånd. En helt praktisk samarbejdsinitiativ er at bruttolandsholdets kårdefægtere nu tager en gang om måneden ’på tur’ til en fællestræning i en af de fire klubber, hvor træningen bliver styret af den hjemlige træner.

Som altid til vores bruttolandsholds træningssamlinger er der forskellige workshops til både trænere og fægtere. Temaet for fægternes workshops i sæson 2019/20 er ’Eliteidræt for et meningsfuldt liv’. Grundlaget for temaet er, at den nuværende sportskultur fremhæver præstationer og resultater fremfor alt, men det er ikke sundt for atleterne, fører til angst, burn-out og drop-out og er i praksis heller ikke særlig godt for selve atleternes præstation. Derfor vil jeg tilbyde et kontrapunkt til dette resultat-fokus, som er at udvikle specifikke træk gennem sport som fører til en sundere tilgang til sport, tilbyder dybere mening i det hele og kan bidrage til bedre præstationer. Disse træk er Opmærksomhed, Integritet, Ansvarlighed og Compassion. Hver træk har hver sin egen workshop, hvor fægterne lærer om begrebet og overvejer hvordan det har relevans til både sport og livet uden for sport.

Vores træner workshops har i det sidste år haft fokus på både sportspsykologi, fægteteknik og fortsættelsen af dialogen om en fælles dansk tilgang til at udvikle fægtere. Som sagt tidligere, er trænersamarbejde helt afgørende for os, og vores mål med disse workshops er at tilbyde trænerne noget, hvor de kan blive inspireret, lære noget nyt, men også at de vil samles og skabe en højere sans af fællesskab i gruppen.

Der er også for tiden ret meget uddannelse der sker ’ude af huset’.

Jeg er meget glad for, at to af vores bruttolandsholds trænere, Dan Bjergvang og Viktor Gaardsted, er på DIFs diplomuddannelse. Det er et objektivt skridt frem i vores fælles udvikling, og de vil lære en helt masse fra forløbet, som de forhåbentlig vil kunne dele med de andre i trænergruppen.

Jeg er selv på DIF lederuddannelse, som består af fem moduler af tre dage, med fokus på personlig ledelsesstil, organisationens mission og mål, de allevigtigste opgaver og hvordan man kan drive en kultur frem gennem medvind og modstand. Det er enormt givende at arbejde sammen med tolv andre talent-elite ansvarlige, under ledelse af to af Danmarks dygtigste lederudvikler.

DFFs Eliteudvalgsformand, Louise Seibæk, deltager også i NILE (Nordic International Leadership Education) som hun har kvalificeret sig til gennem et kortere forløb i Danmark. Uddannelsen har haft sit modul 3, hvor turen gik til Lausanne med besøg i IOCs nye Head Quarters og en række introduktioner til IOCs organisering og arbejde. Derudover særskilt møde med FIE med udgangspunkt i FIEs samarbejde med IOC.

Siden jeg har startet i min rolle har arbejdet i talent-eliteudvalg været meget fokuseret på at skabe struktur og de mange processer, som var manglende. Det har indtil nu mest drejet sig om reaktive handlinger. Men fornyligt har der været lidt mere plads til aktive overvejelser og dybere tanker om hvor vi egentligt vil hen og hvordan vi vil nå vores mål.  TEU har nu beskrevet interne værdier og missioner, som bliver præsenteret snart til fægtesamfundet. Det vil lægge en grundsten i fundamentet, som vi vil bygge vores næste talent og elite strategier ovenpå.

Når vi kigger frem til de kommende år, skal vi skrive en elitestrategi som forhåbentlig blive støttet af Team Danmark i perioden 2021-2024, og så må vi, i 2022, lave en ny strategiaftale med Dansk Idræts Forbund om alle DFFs andre indsatsområder. Arbejdet på elitestrategien er godt i gang og skal klart hænge sammen med vores tilgang til at udvikle vores yngre fægtere.

Om vi vil lykkes med at få Team Danmark støtte er ikke garanteret, men vi har nogle gode argumenter for, vi skal have det. Vi har nogle verdensklasse seniorresultater og har vist stærk fremskridt i både struktur og professionalisering i forbundsregi gennem den seneste støtteperiode. Vi er i slutspurten af OL-kvalifikation, og vores bedste chance for at få en fægter til OL for første gang i årtier er kvalifikationsstævnet i Madrid den 18/19 April.

Men der er stadigvæk meget vi kan og må gøre for at forbedre betingelser og understøtte klubberne og fægterne. Vi har viljen og mange gode ideer om hvordan tingene kan gøres bedre, men vi har brug for mere tid og ikke mindst flere hænder.

Jeg er en optimist, så ser jeg altid muligheder, når jeg kigger fremad, selvom der sagtens kan komme udfordringer på vejen også. Jeg lærte som fægter, at udfordringer er fundamental for udvikling, så man skal møde dem med positivitet og en konstruktiv mindset. Det ville ikke føles så meningsfuldt, hvis man ikke har mødt og behandlet de udfordringer, som gør rejsen spændende.

Jeg er enormt stolt af, hvor meget vi i fællesskab har opnået de seneste år, og synes også, at vi har fortjent endnu større tillid fra vores interessenter og samarbejdspartnere. Men en anden evne som er afgørende for en eliteatlet er at være tilpasningsdygtig. Det er ikke nemt at lære, og det starter med at kunne acceptere tingene, som allerede er sket som de er, og kommitter sig til at gøre en indsats i en eller anden positiv retning. Acceptance-committment, med andre ord, er et begreb som er kommet ind i sportspsykologi fornyeligt, men er lige så hjælpsom i forhold til lederskab som på banen eller på pisten.

Jeg accepterer, at vi ikke kan lykkes med alt, og at vi vil begå fejl, men det er OK hvis vi indrømme det, er ærlig over for hinanden om hvorfor det ikke lykkedes eller fejlet er sket, og gøre os umage til at gøre det bedre næste gang. Det er præcist sådan jeg vil opmuntre vores atleter til at reagere på pisten, og vil derfor udleve princippet så meget som muligt selv.

I virkelighed, tror jeg på at næste års sportschefs orientering vil være endnu mere positiv end før. Men jeg er, som sagt, en optmist 😉

Laurence

sportschef@faegtnng.dk