DFF-opdatering: Coronavirus anbefalinger, aflysninger ind- og udland, taskforce

DFF-opdatering: Coronavirus anbefalinger, aflysninger ind- og udland, taskforce

12. marts 2020 skrevet af Jan Sylvest Jensen

DFF vil gerne hjælpe med at inddæmme/udskyde effekten af coronavirussen

DFF anbefaler at følge DIF's nyeste opfordring om at lukke al aktivitet de næste 14 dage. Mange klubber har allerede lukket ned, og vi anbefaler kraftigt, at resten af klubberne følger trop.

 

DFF afvikler ikke stævner, lejre og kurser i resten af marts

F.eks. flyttes BogU DM til et senere tidspunkt. Rudersdal Fægteklub er i gang med at finde alternativ dato sammen med stævne- og lejrudvalget. Når information haves, udsendes det.

 

Konsekvenser for stævner i udlandet

DFF forventer, at der udskydes og aflyses stævner i den kommende tid.

F.eks. ved vi, at USA's præsident vil lukke for fly fra Europa, og vi forventer derfor, at Kadet- og Junior VM hænger i en tynd tråd. Følg information om dette i facebookgruppen for bruttolandshold. Laurence har slået en besked op her til morgen. 

 

Vi kan ikke sende information om alle stævner i udlandet, så hvis du vil afsted i den kommende tid, så kontakt DFF@faegtning.dk, så vil vi undersøge status.

 

Taskforce

Vi har oplevet, at der sker ændringer på timebasis. DFF har derfor nedsat et udvalg, som kan tage stilling til evt. ændringer, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi forsøger dog, at problemer/udfordringer løses, hvor de plejer indtil videre.

I gruppen deltager: Louise, Catharina, Peter og Jan fra bestyrelsen.  

 

Kontaktinformation her:

euformand@faegtning.dk

naestformand@faegtning.dk

uddanformand@faegtning.dk

formand@faegtning.dk

 

Hvis du har spørgsmål om Corona og konsekvenserne, kan du spørge en af dem. 

 

Mvh

 

Jan Sylvest Jensen, Formand DFF

 

Læs mere Her

https://www.dif.dk/~/link.aspx?_id=F5A88EA8000B4B00A4E0F989D3310A3A&_z=z