4. marts 2020 skrevet af
For at hylde og støtte den lokale sportsånd op til De Olympiske Lege i Tokyo 2020, som Coca-Cola er sponsor for, afholder vi en sjov konkurrence, som foreninger i alle sportsgrene kan tilmelde sig. Den samlede præmiesum er på 2 mio. kroner.
Sportsklubber kan tilmelde sig konkurrencen frem til og med den 23.03. Blandt de tilmeldte udvælges 200 klubber, som får mulighed for at vinde op til 10.000 kroner hver til køb af sportsudstyr.
Det eneste de udvalgte sportsklubber skal gøre er at indsamle så mange skruelåg som muligt.
Uanset om man spiller bordtennis, rider, eller svømmer kan man tilmelde sin sportsklub. Jo bedre klubbens medlemmer er til at hjælpe hinanden med at indsamle skruelåg og få engageret forældre, bedsteforældre og lokale kræfter til at hjælpe, desto flere penge vinder klubben.
Der udvælges sportsklubber i hver af de 5 danske regioner, så der er gode chancer for at blive udvalgt. De udvalgte klubber får en indsamlingsstation, som nemt kan stå i deres klubhus eller sportshal.
Skruelåg skal være fra flasker af mærkerne Coca-Cola, Fanta, Sprite, Fuze Tea, Ramlösa eller Kildevæld – og light-versioner og diverse smagsvariationer af disse mærker tæller med.
Pengepræmien kan udelukkende bruges på sportsudstyr i Sportmaster.
Hvornår?
Sportsklubber kan tilmelde sig frem til den 23.03. I slutningen af marts offentliggøres hvilke klubber, der er udvalgt til at deltage i konkurrencen, og klubberne modtager deres indsamlingsboks. I perioden 1. april - 31. maj kan klubberne indsamle skruelåg, og pengepræmien uddeles så til klubberne i juni 2020.
Hvordan?
Klubber kan tilmelde sig på www.coke.dk. Her registrerer man sin klub via Holdsport, der er samarbejdspartner for Coca-Cola. Hvis klubben i forvejen er medlem af Holdsport, logger man bare ind. Er man endnu ikke medlem, kan man gratis oprette en profil og deltage.