8. november 2019 skrevet af
I skal altid have et gyldigt behandlingsgrundlag for at behandle persondata, og offentliggørelse af billeder er behandling af persondata. Men der kræves ikke længere automatisk samtykke for at offentliggøre portrætter og holdbilleder.
Fremover kan offentliggørelse af billeder som hovedregel baseres på den almindelige interesseafvejningsregel, som I som forening benytter ved meget anden behandling af persondata. Se eventuelt mere i Foreningsvejledningen her.
Det gælder dog stadigvæk, at situationsbilleder ikke må udstille de pågældende personer, f.eks. på billeder fra klubfesten. Man skal også være forsigtig med at bringe billeder fra omklædningsrummet, billeder af børn i svømmehallen eller billeder af en skadet udøver. I disse situationer er samtykke ofte nødvendigt.
Oplysningspligten
Al behandling af persondata skal være oplyst i privatlivspolitikken eller på anden måde. Det gælder også for behandling af billeder. Så husk at omtale dette. For nogle foreninger kan det sikkert være en god idé også at omtale forholdet specifikt i velkomstbreve til nye trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige.
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om de nye anvisninger fra Datatilsynet her