Eliteudvalget: Forkvinden træder tilbage. Ny formand

Eliteudvalget: Forkvinden træder tilbage. Ny formand

1. juni 2016 skrevet af Jan Sylvest Jensen

Information til klubber, landsholdsfægtere og øvrige interessenter:

Forkvinden for eliteudvalget, Marlene Spanger, træder tilbage fra sin post i DFF med øjeblikkelig virkning. Større arbejdsbyrder i Marlenes professionelle virke hindrer, at Marlene kan udfylde sin rolle i DFF's eliteudvalg fuldt ud. Da vi samtidigt er i en periode, som er meget tidskrævende, har vi sammen fundet, at dette er den bedste løsning.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Marlene for en kæmpe indsats for DFF, først som menigt medlem og siden som forkvinde i eliteudvalget. Især er det et fodaftryk på det strategiske niveau for forbundets eliteambitioner, som Marlene har stået for, herunder et benhårdt arbejde med skabe varige relationer til vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Ny formand bliver Thibaut Guilbert. DFF ønsker Thibaut hjerteligt velkommen på posten.

Jan Sylvest Jensen
Formand

 

Foto: Ny formand - Thibaut Guilbert

undefined