efterskoleprojekt 1/ vest. Prøv fægtning med efterskolen.


Dansk Fægte-Forbund afholder i 2009-2010 kampagnen ’'Fægtning på efterskoler i Vestdanmark' – 'Efterskoleprojekt Vest' med støtte fra DIF's udviklingsfond.
 
Efterskoler i Vestdanmark tilbydes gratis besøg af DFF’s Udviklingskonsulent Vest med fægtning for skolens elever.
 
Kampagnens mål er: 
Udbredelse af sporten blandt de unge.  
Oplysning vedrørende de forskellige sportsvåben, reglerne i sportsfægtning, samt hvordan fægtestævner afholdes.  
Præsentation af fægtetræning.  
At give de unge mulighed for at prøve fægtning med kårde.  
At danne grundlag for samarbejde mellem fægteklubber og skoler i samme områder.   

Indhold / forløb:
Hvert arrangement vil vare 2 timer med plads til 15-20 unge ad gangen (hvis der er større interesse er der mulighed for gentagelse samme dag). Arrangementet vil starte med en teoretisk del omhandlende de forskellige våben, regler og stævner. Derefter vil følge den praktiske del med kort opvarmning og introduktion til den grundlæggende fægtestilling bevægelser på pisten og den korrekte måde at holde våben på. Arrangementet vil afsluttes med et mini-stævne i kårdefægtning for de tilstedeværende for en afprøvning af fægtesporten. Der gives instruktion i sikkerhedsmæssig adfærd og fægtes med fægtejakke, handske og maske. Der fægtes på eget ansvar. Det forventes at en lærer fra skolen er til stede under aktiviteten og bistår konsulenten med undervisningen. 

Kontakt:
Alle interesserede bedes venligst at kontakte undertegnede på nedenstående adresse for et gratis besøg af DFF’s Udviklingskonsulent Vest for afprøvning af fægtning for skolens elever. 

Tilbuddet glæder frem til udgangen afslutningen af skoleåret 2009-2010 (sommeren 2010).
 
Med venlig hilsen
 
Krzysztof Borowski 
Udviklingskonsulent Vest 
Dansk Fægte-Forbund 
Tlf: 86124791
Mail: krzysztof@stofanet.dk 

Projektet har været på besøg på en lang række skoler i Vestdanmark i 2009.

DFF var bl.a. på besøg Blidstrup Efterskole som gav projektet flg. evaluering: 'D. 29. oktober gennemgik vi et to timers præsentationskursus omkring fægtning ved Krzysztof. Det var et godt kursus hvor eleverne lærte og mærkede mange af fægtningens finesser. Vi kan kun anbefale dette kursus til andre, hvor fægtning er ukendt. Vi mener det er vigtigt at unge mennesker får muligheder, som ved dette præsentationskursus, at afprøve forskellige og ukendte dele af den danske idræt. Hilsen Jens Rabjerg, Blidstrup Efterskole'.

Se billeder fra besøg på Grejsdalens Efterskole d. 21.10. her.

 

Dj 2