Ludo Escrime-projektet
Fægtning som leg. fægtning for de yngste. 6-10 år.
Mål:Med støtte fra DIF’s Udviklingsfond har DFF indkøbt Ludo Escrime-fægtesæt til at aktivere et hold på op til 16 børn. Det er DFF’s sigte med Ludo Escrime, at gøre sporten tilgængelig for et endnu bredere børnesegment gennem en moderne og legende tilgang til sporten i et samarbejdsregi med interne og eksterne partnere og et anderledes teknologisk set-up for sporten.
Idé:
Materiellet lægger op til en legende tilgang til fægtesporten, som kan bære børnene hen mod rigtige kampe med rigtige våben indenfor de konventionelle discipliner i sportsfægtning. Ludo Escrime kan anvendes som en introduktion til fægtesporten, der kan føre til medlemskab af en fægteklub og munde ud i flere aktive børnefægtere.
Beskrivelse:
Ludo Escrime-materiellet er trådløst udstyr med en lampe i masken, en vest og 2 våben. Når der rammes centralt på vesten, lyser lampen i masken. Der er 2 våben pr. fægter. Et våben til at træffe modstanderen med og et våben til at parere med. Hvis man synes, at parérvåbnet ligger for fjernt fra konventionel sportsfægtning – så kan man jo lade det ligge.
Anvendelsesmuligheder:
Fordelene ved udstyret er, at det kan anvendes enkelt, uden større sikkerhedsforanstaltninger og instruktion, og ikke kræver den mængde materiel, som anvendes ved almindelig sportsfægtning, mens elektronikken sætter sportens ”rigtige” fægtekampe i spil, og tiltaler børn af it-generationen. Designet giver mindelser om Starwars i børnehøjde, mens musketérdrømmen er intakt.
Ludo Escrime kan bidrage til at børn gennem leg og bevægelse med fægtningen som ramme i en tidlig alder sikres alsidige idrætslige oplevelser, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Ludo Escrime kan benyttes til at introducere grundbevægelser i fægtning og fægtesportens regler – herunder fair play og tolerance. Samtidigt åbner konceptet for en anderledes fægtning med færre eller andre regler, andre baneforhold og dimensioner og dermed et andet spil end konventionel fægtning. Man kan anvende udstyret i en individuel dueldisciplin eller i holdkampe, hvor sociale hensyn og strategier kan inddrages i børnefægtningen.
Tidsplan 2009:
I 2009 vil Ludo Escrime blive afprøvet og anvendt af DFF ved:
Januar: Opvisning og verdenspræmiere uden for Frankrig ved World Cup Fleuret, København.
Januar - februar: Testgrupper i Hellerup Fægte-Klub afprøver udstyret ved minitræning 4-7 år og børnetræning 8-11 år.
Januar - februar: Testgruppe af SFO-børn i Vordingborg Kommune.
Marts - juni: Testgruppe i Hellerup minihold 4-7 år.
Lån og vejledning:Fægteklubber, der ønsker at låne udstyret til rekrutteringsprojekter i f.h.t. børnehave, SFO eller lignende målgrupper, kan låne udstyret af DFF. DFF's Breddekonsulent giver gerne vejledning og hjælp i forbindelse med anvendelse af udstyret.
Ligeledes kan idræts-SFO-er og Idrætsbørnehaver i Østdanmark låne materiellet af DFF
efter nærmere aftale med Breddekonsulent Øst.

Kontakt: Breddekonsulent Øst Martin Wiuff
her.
Video med franske børn
her. Link til Ludo Escrimes franske hjemmeside:
Her.
Læs mere om udstyrets anvendelsesmuligheder i introduktionsmanual (på fransk):
Her.