Kårde

Kårde

kårdefægter.gif

undefined

Kårdens trekantede klinge er som fleurettens ca. 90cm lang. Samlet er kården med sine ca. 750g det tungeste af de 3 våben. Ligesom fleuretten har kården en lille fjederkontakt monteret i spidsen.

Mekanikken på de to våben er næsten identisk. Blot skal man på kården træffe med et tryk på 750g for at sætte et touché. Klingens trekantede form med en rille gennem giver den stor styrke samtidig med at den stadig er fleksibel. Rillen i klingen, ofte fejlagtigt kaldt 'blodrillen', bruges til at føre ledningen fra spidsen tilbage til kontaktskålen. Kårdens skål er en smule større end fleurettens: Grunden til dette er, at hånden også er gyldigt træffelt på kårde, da hele kroppen er træffelt i kårdefægtning. Touché opnås som på fleuret ved at stikke modstanderen; her blot med en kraft på minimum 750g.

På kårde er hele kroppen gyldigt træffelt (se gul markering på billedet ovenfor).

Kårdens regler og historie: Kården er det våben der kommer tættest på de oprindelige duelvåben både af udseende og måden at fægte på. Der er således ingen angrebsret. Det vil sige, at den der rammer først får point. Derfor kan begge fægtere også, modsat på fleuret, få point samtidigt. Man skal ikke blot ramme modstanderen, man skal samtidigt undgå at blive ramt selv. Det indebærer, da der ikke eksisterer angrebsret (prioritet) i kårdefægtning, at man altid er sårbar og skal forberede sine angreb grundigt, hvilket medfører at tempoet i kårdefægtning kan være noget lavere end i fleuret - og sabelfægtning.

Efter nogles opfattelse er kårdefægtning det sportsvåben, som kommer tættest på vilkårene i en skarp duel.

undefined