Sportschefs Orientering 2019

Sportschefs Orientering 2019

30. januar 2019 skrevet af Laurence Halsted

For to år siden skrev jeg dette brev for at beskrive mine tanker om at starte i min nye rolle som DFFs første sportschef. Når jeg læser det igen, er jeg glad for at bemærke, at arbejdet i løbet af disse 2 år har holdt meget i tråd med den vision for samarbejde og innovation, som jeg fremhævede i det brev.

Vi har for nylig gennemført en statusrapport af ​​vores 2017-2021-strategi sammen med vores største støtte-partner, Dansk Idræts-Forbund, hvor Talent-Elite sporet blev tildelt et fuldt sæt grønt lys! (grøn var top karakter, derefter gul og rød) for den vellykkede opfyldelse af indsatserne beskrevet i vores strategi. Blandt hovedlinjerne er at stræbe efter en mere professionel struktur for DFF's talent-elite arbejde, herunder en fuldt dokumenteret talent-elite strategi; Oprettelse af en Talentmanual til understøttelse af vores projekt for udvikling af talentklubber, sammen med en plan for at hjælpe trænere og klubledere med deres egne udviklingsstrategier. Til dette sidste punkt var der mellem maj og december 2018 ti separate workshops udbudt til trænere. De dækkede emner som fysisk og teknisk træning i praksis og en udforskning af den danske model for udvikling af fægtere samt to strategiske workshops for klubbernes ledere. Det gav fantastiske muligheder for erfaringsdeling og netværk på tværs af klubberne og har dannet grundlag for et samarbejde, der kan blive blandt vores største styrker som fællesskab. Feedback fra de deltagende trænere har været overvældende positiv, og der er planlagt yderligere spændende workshops for 2019.

Vi har også omfavnet de innovative tilgange, der kræves af vores begrænsede ressourcer, og det har ført til nogle mærkbare forbedringer. I 2018 var der midler til rådighed til at dække nogle af de opgaver, der plejer at ligge hos en landstræner. Vores valgte model til at køre Bruttotruptræningssamlingerne, nemlig at ansætte forskellige internationale trænere, viste sig at være utrolig succesfuld og medførte en markant forøgelse af motivation og inspiration blandt fægtere og trænere i Bruttotruppen. De sidste to år har vi oplevet en stadigt voksende deltagelse i træningssamlinger med fægtere, der arbejder 'ud af boksen' med emner som værdier, love & compassion i sport, mindfulness, yoga og aikido, sammen med oplæg fra en række trænerne på mere traditionelle temaer som teknik og taktisk analyse. Disse træningssamlinger repræsenterer vores fælles engagement for at trække inspiration og viden fra alle perspektiver og derved få det optimale ud af de fordele, vi har i vores fægtemiljø.

Et særligt bemærkelsesværdigt resultat af denne konsulenttrænermodel er, at en af ​​de inviterede trænere, Hugo Dergal, nu er flyttet til Danmark for at træde ind i en fuldtidsstilling hos Hellerup Fægte-Klub og påtage sig rollen som holdleder for senior herre-kårde-landsholdet. Hugo har hurtigt gjort en forskel og er et fantastisk supplement til dansk fægtning.

2018, hvor sportschefens rolle overgik fra deltid til heltid, har også repræsenteret en stejl indlæringskurve for DFF og for mig selv. Vi har vidst fra start, at sportschefens præcise rolle og ansvar skulle defineres undervejs, medens alle vænnede sig til eksistensen af ​​denne nye rolle i DFF's struktur. Jeg vil sige, at denne proces er gået relativt glat, men ikke helt uden bump på vejen. Den første hindring at overvinde var, at valget var baseret i en strategiske beslutning om at ansætte en sportschef i stedet for en fuldtids landstræner, som der ellers har været i nyere historie inden for dansk fægtning. Fægtere, trænere og klubber var vant til måder, hvorpå tilstedeværelsen af ​​en landstræner ville mærkes; ofte på en meget håndgribelig måde på pisterne til træning og til stævner. En sportschefs rolle har mere at gøre med organisation, oversigt, strategi og kultur, og derfor er der ikke helt så klar en tilstedeværelse i det daglige arbejde med fægtere og trænere.

I mange foreninger har sportschefen ikke baggrund i samme sport og kræver derfor arbejde ud fra et højere perspektiv. I mit tilfælde har jeg en baggrund i fægtning og har for nylig konkurreret på højt niveau, så der er meget, jeg kan hjælpe fægterne og trænerne med i praksis. Dette repræsenterer imidlertid et overlap mellem sportschef- og landstræner-rollerne og kan skabe forvirring.

At have en sportschef med erfaring i fægtning er en bonus for et lille fægtemiljø som vores. Fordelene ved denne dobbelte rolle var tydelige, da jeg kunne træde ind for at køre Bruttotruptræningssamlinger på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen penge til rådighed for at ansætte trænere, og det er også en klar fordel ved EM og VM, hvor jeg kan fungere som en del af trænerholdet samtidig med min CDD-rolle og også i at kunne gennemføre videoanalyse med individuelle fægtere i Elite-projektet. Men det er vigtigt at understrege, at disse mere praktiske opgaver ikke er kernen i min rolle som sportschef, selvom jeg finder stor glæde i at arbejde direkte med fægterne og se dem i aktion.

Så hvad er kernen i sportschefens rolle, hvis det ikke er det praktiske arbejde med fægterne? Sportschefen spiller en central rolle i at fastlægge strategien og kulturen i talent-elite-miljøet og i organisationen. Dette arbejde foregår primært i samarbejde med trænerne af talent-elite fægterne og med Eliteudvalget. Jeg vil sige, at disse er de to "grupper", som bedst kan vurdere arbejdet og effekten af ​​sportschefen. Strategisk kulturændring starter ofte øverst i en organisation og infiltrerer langsomt ned gennem lagene. Derfor ser jeg kommunikation og opbyggelsen af relationer med trænerne som nøglen til at nå de nødvendige kulturelle ændringer. Der er simpelthen ingen måde, at jeg får nok tid med alle Bruttotruppens enkelte fægtere til at få en direkte og effektiv indflydelse, så forandringen skal komme igennem og med buy-in fra deres trænere. Derfor må jeg ofte prioritere det arbejde, der foregår udenfor fægtehallen, hvilket betyder, at jeg får mindre tid til faktisk at se på fægtning. I stedet er målet at skabe endnu tættere kontakt med trænerne, som hjælper med at bygge broerne mellem mig selv og dem og mellem forbund og klub.

Jeg er også kommet til at anerkende den afgørende betydning af balancen i arbejdsforholdet mellem sportschefen og Eliteudvalg. I bund og grund repræsenterer EU den politiske side af en diskussion, og sportschefen repræsenterer den sportsrelaterede side, mens begge skal forblive tro mod den overordnede strategi. Vi har måske set det største skift i kultur inden for DFF ved, at elitearbejdet nu er styrket af tilstedeværelsen af ​​en politisk neutral hovedperson med ekspertise inden for high performance sport og up-to-date viden om best practice. Der er ikke længere de samme bekymringer for interessekonflikter, når det kommer til udtagelserne eller den sportslige argumentation. Ligeledes understøttes sportschefen i alle strategiske og administrative opgaver, hvor de bredere synspunkter fra fægtemiljøet bringes til bordet via EU's medlemmer. Det er et stærkt symbiotisk forhold, der er nøglen til forbundets integritet og den fortsatte udvikling.

Det er nok værd at beskrive de praktiske aspekter af min rolle lidt nærmere, da de ikke altid er indlysende set udefra. Bortset fra det strategiske og kulturelle i ledelsesrollen, er jeg ansvarlig for planlægningen og driften af ​​DFF Eliteprojekt (EP), som delvist finansieres af Team Danmark og involverer vores senior herre kårde og fleuret hold. Mit organisatoriske ansvar kommer i form af planlægning af elite træningslejre for begge hold, både i udlandet og hjemme, og de fem hold World Cups plus senior EM og VM. Sportslige beslutninger og udtagelser for disse hold tages i et samarbejde mellem mig og holdlederen for hvert våben. Af alle mine samarbejdsforhold er de, jeg har med de to EP-holdledere, de tætteste og dem med den mest regelmæssige kontakt. Resultatmålene for vores Eliteprojekt er meget afhængige af, at disse trænere får lige så stor støtte og frihed til at arbejde som muligt. I betragtning af at de også opererer øverst i DFF sportspyramiden, med vores allerbedste fægtere, har de en afgørende rolle at spille i implementeringen af ​​den kultur, der vil drive os fremad. På mange måder spiller mit arbejde som sportschef ud gennem disse to trænere, så disse forhold er meget vigtige for opfyldelsen af ​​vores mål som forbund.

Som en del af Eliteprojektet har jeg også en vis individuel kontakt med fægtere, i form af videoanalyse, individualiseret sæsonplanlægning og personlige udviklingsworkshops.

Uden for Eliteprojektet er jeg ansvarlig for planlægning og oversigt af de fem årlige Bruttotruptræningssamlinger, heldigvis nu med hjælp fra lønnede trænere til at køre den egentlige træning. Siden budgettet ikke rækker til at ansætte en sportspsykolog til at arbejde med Bruttotruppen, planlægger og driver jeg også workshops i træningssamlingerne om emner, der vedrører den mentale side af præstationen. Dette er et område, jeg har en særlig passion for; det stammer fra mine egne transformative oplevelser med psykologisk forberedelse. Selvom jeg føler, at jeg har noget værdifuldt at tilbyde i denne henseende, ville en af ​​mine prioriteter, hvis vi skulle modtage større støtte i fremtiden, være at bringe en sportspsykolog ind til at arbejde kontinuert med Bruttotruppen. I betragtning af, hvor meget præstation der styres af mentale processer, er der så meget mere vi kunne hjælpe fægtere med i dette aspekt.

Det andet store aspekt af mit arbejde, som jeg nævnte ovenfor, vedrører DFFs talentklubudviklingsprojekt (TiD Projekt). Herudover foregår hovedparten af ​​mit arbejde i samarbejde med trænerne og klubbens ledere af de 4 udvalgte klubber (Aalborg, Glostrup, Varde og Vordingborg) for at hjælpe på en måde, som de selv identificerer som mest relevant ud fra deres forhold og forudsætninger. Eksempler på fremskridt inden for dette projekt er: At inspirere Vordingborg Kommune til at etablere en kommunefinansieret, to-gange-ugentlig morgentræning for talent-atleter på tværs af sportsgrene. To fægtere fra Vordingborg benytter sig i øjeblikket af dette tilbud, som omfatter professionel, superviseret fysisk træning og fælles morgenmad. En anden fantastisk udvikling involverer Aalborg Fægteklub, der har engageret en ny cheftræner, Felipe Saucedo, som er en høj-erfaren fægter på internationalt niveau, som frem til for nylig har konkurreret ved verdensmesterskaberne og også er FIE dommer på både fleuret og kårde. Felipe vil være et stort løft for træningen og kulturen i Aalborg, og klubben gør alt hvad de kan for at få Felipe til at føle sig velkommen og få mest muligt ud af Felipes mange talenter.

Dette er et passende tidspunkt at nævne, at Felipe også vil overtage min sædvanlige rolle som Chef de Delegation for Kadet og Junior EM og VM i februar og april. Det skyldes, at min kone og jeg venter vores første barn, en pige, i slutningen af ​​februar. Felipe har masser af erfaring og et godt temperament til at kunne påtage sig denne rolle, og jeg er sikker på, at fægterne og trænerne vil sætte stor pris på hans tilstedeværelse både i de fægtemæssige og de logistik-relaterede sager.

Jeg vil slutte dette brev ved først at takke medlemmerne af Eliteudvalget, som har gjort et fantastisk stykke arbejde på vegne af os alle, og som sjældent bliver bemærket. Deres bidrag har været med til at lægge grundstenene for DFFs talent-elite arbejde, der vil blive bygget på i mange år fremover. Det arbejde, der udføres, og de fremragende fægteresultater, der er kommet samtidig, har ikke gået ubemærket hen hverken i DIF eller Team Danmark.

Vi er godt på vej til at nå de ambitiøse mål, vi lagde op i vores strategi tilbage i 2017. Der har helt sikkert været uenigheder undervejs, og der kan måske komme flere, men forskellen er nu, at disse uoverensstemmelser ikke dramatisk forstyrrer eller ændrer, den kurs vi er på. Som et fællesskab skal vi fortsætte med at håndtere de uenigheder der opstår, konstruktivt og positivt. Dette er et område, hvor hver enkelt person har et ansvar for den kultur, vi bygger; vi skal sikre, at kommunikationen af uoverensstemmelser eller forskelle altid håndteres respektfuldt og konstruktivt.

På den nylige træningssamling holdt jeg to workshops om betydningen af 'compassion in sport'. Jeg synes at compassion er et utroligt stærkt koncept at tage med, med hensyn til at udvikle en vellykket kultur. Når så mange mennesker frivilligt giver så meget af deres tid til noget, så rækker en smule compassion langt når vi alle accepterer forskelle, tilgiver fejl, overvinder forhindringer og fortsætter med at stræbe efter yderligere udvikling.

En compassionate sportskultur vil være en, som folk gerne vil dedikere sig til, hvilket giver både større nydelse og dybere betydning for arbejdet. Denne tilgang vil danne grundlaget for den måde, jeg vil arbejde fremad som Sportschef i DFF, og jeg håber at få al jeres støtte til det mål.

 

Laurence

sportschef@faegtning.dk