Stævnerapport Fleuret Cup 2. afdeling 28.01.

Stævnerapport Fleuret Cup 2. afdeling 28.01.

5. februar 2018 skrevet af Catharina Winterberg

2. afdeling af denne sæsons Fleuret Cup (Østdanmark) blev afholdt i Rudersdal Fægteklubs lokaler. Der var 16 fægtere til start – nogle for første gang og heldigvis også flere deltagere fra 1. afdeling.

Formålet med cuppen er at give urutinerede fægterne en god stævneoplevelse og forhåbentlig også give dem mod og lyst til på et tidspunkt at prøve kræfter med ranglistestæverne. Der var en dejlig stemning under stævnet, og mange forældre gav afviklerne af stævnet positiv feed back.

Alle børnene blev kaldt op til uddeling af præmier,  og vi klappede af dem hver og en for deres indsats og placering. Vinderne af dagens tre kategorier blev hos miniorerne Ditlev (HFK), Claus (FKT) hos puslingene,  og i dreng/pige katergorien blev det Jacob (HFK ).

Stort tillykke til dagens vindere og stor tak til dagens dommere. Også tak til forældre og familie for opbakning til fægtere og stævnet.

Invitationen til 3. afdeling  er allerede ude, så vi håber på, at I ude omkring i klubberne vil prøve at få endnu flere begyndere eller ikke-stævnevante fægtere med til næste  og 3. omgang af Fleuret Cuppen, som afholdes søndag den 8. april 2018 kl. 10:00-14:00 i Frederiksberg Slots Fægteklub, Hermes Hallen, Steenwinklersvej 19, 1966 Frederiksberg. Prisen for deltagelse er kun 50,00 kr.

Husk, at vi starter kl. 10, så alle skal være indskrevet og varmet op til start inden. Indskrivning starter kl. ca. 9.15.

Se resultater for 2. afdeling.