Ny klub i DFF: Dragon Sport Fencing

Ny klub i DFF: Dragon Sport Fencing

19. august 2018 skrevet af

DFF's Bestyrelse har i august godkendt optagelsen af den nystiftede klub, Dragon Sport Fencing, i DFF.

Dragon Sport Fencing er stiftet d. 25.07. Klubben kommer til at træne i Mogenstrup i Næstved Kommune. Træningen begynder til efteråret. DFF yder økonomisk starthjælp til klubbens indkøb af materiel.

Klubbens træner og formand er Peter Aagaard Petersen, som I måske kender fra FKT Vordingborg og Næstved FK. Klubben tilbyder moderne sportsfægtning på kårde for børn, unge og voksne.

Vidste du, at Dragon Sport Fencing er klub nr. 42 i DFF og er den 7. klub, som vi har optaget i år?

Hvis du også går og drømmer om at starte en klub, så kontakt gerne DFF's Udviklingskonsulent, så ser vi, hvad vi kan hjælpe med.

Husk at tage godt imod alle de nye klubber og fægtere rundt omkring i Fægtedanmark.

DFF byder Dragon Sport Fencing hjerteligt velkommen i forbundsfællesskabet.