HFK bronze til Europapokalen for klubhold

HFK bronze til Europapokalen for klubhold

30. januar 2018 skrevet af

I weekenden vandt Hellerup Fægte-Klubs (HFK) herrekårdehold bronze ved Coupe d'Europe i Heidenheim, hvor der også var senior world cup individuelt og på hold - Heidenheimer Pokal. Konkurrencen arrangeres af det europæiske fægteforbund, EFC.

Coupe d'Europe er et europæisk mesterskab for klubhold, der er regerende holdmestre fra de nationale mesterskaber i deres hjemlande. Der blev kæmpet om Europapokalen for 58. gang, og det er så vidt vides første gang, et dansk klubhold er nået så langt til dette mesterskab - tilbage i 1960-erne nåede nogle danske mesterhold vist nok op til 5. pladsen. De danske holdmestre slog undervejs klubber fra bl.a. Milano og Moskva.

Resultater.

Holdet fra HFK bestod af Christian Linnemann, Frederik von der Osten, Patrick Jørgensen og Troels Robl. 

Tillykke fra DFF til holdet.