Stævnerapport - Fleuretcup 4. afdeling

Stævnerapport - Fleuretcup 4. afdeling

7. juli 2017 skrevet af Catharina Winterberg

Søndag den 18. juni blev 2016/17-sæsonens 4. og sidste afdeling af Fleuret Cuppen afholdt. Det foregik i Fægteklubbens Trekantes fægtesal i Ryparken, og selv om vi var nødt til at aflyse og udskyde afholdelsen og derfor var kommet langt hen på sommeren, havde mange fægtebørn og deres forældre fundet vej til Ryparken.

Der blev fægtet miniorer, puslinge og dreng/pige puljer, alle fik fægtet mindst to puljer, og det gav rigtig mange kampe til fægterne.

Der var flere helt nye fægtere med, som fik deres første stævneerfaringer i dag. Fægtningen foregik i en afslappet atmosfære med søde og dygtige unge dommere, der var med til at give børnene en god fægteoplevelse.

Tak for de positive tilbagemeldinger, som dukkede op under vejs.

”Traditionen tro” blev både dagens vindere i de forskellige kategorier fejret  med slikposer og skrabelod til de tre bedste og vinderne af den samlede Fleuret Cup fundet og tildelt pokaler.

Dagens vindere blev Frode Vaaben fra Trekanten i miniorer, Sally Possing også fra Trekanten i puslinge og Nicky Bækmand fra Frederiksberg Slots Fægteklub.

Herefter blev det tid til at fejre sæsonens vindere.

Denne sæsons samlede vinder af Fleuret Cuppen blev Sally Possing fra Trekanten.

Sæsonens vinder inden for de enkelte aldersgrupper blev Frode Vaaben, FKT, vinder af miniorer, Sally Possing, FKT, for puslinge og Fransisca Thorsen, FSF, i dreng/pige-gruppen.

Stort tillykke til alle vinderne og et stort tak til alle deltagerne, der igennem hele sæsonen har gjort Fleuret cuppen mulig.

Arrangørerne se frem til en ny sæson Fleuret Cup, og vi glæder os til at se flere nye fægtebørn, der har brug for lige præcis denne Cups rammer til at få stævneerfaring.

Det samlede resultat for alle 4 afdelinger af Fleuret Cuppen 2016/2017 kan læses her.