Stævnerapport – 3. afdeling af Fleuretcuppen 2016/2017

Stævnerapport – 3. afdeling af Fleuretcuppen 2016/2017

14. februar 2017 skrevet af Catharina Winterberg

Rudersdal Fægteklub lagde søndag den 22. januar hus til 3. afdeling af Fleuretcuppen 2016/2017. I alt 33 mødte op til start og til nogle hyggelige timer med masser af fægtning. Det var dejligt både at møde kendte ansigter og hilse på nye.

Denne gang måtte vi dog undvære kadetterne, men i de øvrige tre grupper var der dejlig stor tilslutning.

Som altid blev der fægtet to puljerunder uden udslagning.

Dagens resultater blev, at Frode Vaaben (FKT) vandt i miniorer. Hos Puslinge vandt Sally Possing (FKT), og dagens bedste i Dreng/Pige-kategorien var Franciska Thorsen (FSF).

Stort tillykke til alle dagens vindere og stor tak til dagens dommere. Også tak til familie og venner for jeres opbakning til fægtere og stævnet.

Den samlede stilling efter 3 af 4 afdelinger af Fleuretcuppen 2016/2017 kan ses her. Indsæt link. Vi gør opmærksom på, at der på dagen blev byttet rundt på point for Emil og Emilie efter første runde. Stævneledelsen beklager meget fejlen. Den samlede status efter de tre runder er dog korrigeret.

Vi glæder os til at se jer alle til 4. og sidste afdeling af fleuretcuppen søndag d. 23. april 2017 hos Fægteklubben Trekanten København.