(hent nedenstående som pdf)

Dansk Fægte-Forbunds nye eliteudvalg, valgt på repræsentantskabsmødet 24. april 2017, har taget den opgave på sig, som det afgående eliteudvalg havde varslet tidligere på året og som forbundsformanden på repræsentantskabsmødet lovede klubberne, nemlig at revidere kriterierne for optagelse på bruttolandsholdet og udtagelse til landshold.

Udgangspunktet for vore debatter i udvalget har været to grundholdninger, som umiddelbart ligger langt fra hinanden: På den ene side at fjerne pointkrav for at give plads til potentielt at fylde flest mulige pladser på flest mulige våben i alle alderskategorier - og på den anden side at fastholde pointkrav som en fælles højdebarre med henblik på at sende de bedst mulige fægtere til mesterskaberne.

Argumenterne for og imod de to holdninger skal ikke gengives her. Det skal derimod argumenterne for den løsning, som vi er lykkedes med at blive enige om i udvalget:

Som udgangspunkt ser Eliteudvalget det som en opgave at styrke og vækste dansk talent- og elitefægtning. Målet skal være at udvikle og fastholde flest mulige talent- og elitefægtere til højest mulige niveau. DFF har ambition om, at dansk fægtning igen fra 2022 kan indtræde i en Team Danmark-ordning. Hvis dette mål skal nås, skal fægterne forberedes, styrkes og støttes til stadigt bedre resultater gennem de kommende år. Dette må og skal ske gennem en så stor bruttotrup som muligt af engagerede fægtere, der i et socialt sundt talent- og elitemiljø udvikler sig selv og hinanden.

Dette mener vi bedst, at vi når ved både at stille krav og at give muligheder. Men først og fremmest ved at fokusere på processen, som vil ligge til grund for ethvert resultat.

'Proces' er derfor også omdrejningspunktet for det følgende:

1. Pointkravene sættes ned for at give flere mulighed for at nå målet, her særligt med henblik på at styrke holdindsatsen og det sociale sammenhold, hvor fægtere samarbejder og gensidigt motiverer hinanden til at kvalificere sig.

Til gengæld afskaffes subjektive udtagelser af fægtere, der ikke har opnået point og/eller ikke opfylder kravene for optagelse på bruttolandsholdet. Dog gives der en mulighed for udtagelse af en evt. fjerdemand til holdfægtning, ligesom sygdom eller skader kan have gjort det umuligt for en fægter at kvalificere sig efter kriterierne, i hvilket tilfælde der levnes mulighed for en subjektiv udtagelse baseret på en antagelse om, at den givne fægter ville have kvalificeret sig efter kriterierne, havde vedkommende ikke været syg eller skadet.

Det er vigtigt således at anskue pointkravene som en motivator for individuelt at dygtiggøre sig maksimalt gennem veltilrettelagt træning og aktiv stævnedeltagelse og kollektivt at samarbejde om fastholdelse og holddeltagelse.

2. Kriterierne for optagelse på bruttolandsholdet afspejler fokus på proces. Veltilrettelagt og tilstrækkelig træning, fysisk træning og fokuserede lektioner er en forudsætning for dygtiggørelse. Stor stævnedeltagelse er forudsætningen for opbygning af kamperfaring på internationalt plan og mulighed for stadigt bedre resultater.

Bruttolandsholdet er for fægtere, der er trænings- og stævneaktive med en klar intention om at forsøge at kvalificere sig til udtagelse til landsholdet.

3. Det er DFF’s ambition over de kommende fire år at styrke eksisterende talentklubber og udvikle nye. Derfor kommer fokus på klubben og træneren som fægterens daglige sparringspartner. Forudsætningen for, at en given fægter kan lykkes med sin ambition om at kvalificere sig til landsholdet, er et solidt forankret arbejde i hans/hendes klub og et godt, velgennemtænkt samarbejde med træneren. Det er derfor ikke den enkelte fægter, der skal lægge sin egen trænings- og stævneplan og sende den til DFF; det er træneren, der skal lægge planen med (alle) sine fægtere og sende den samlede plan til DFF’s eliteudvalg.

Når kvalifikationsåret er omme, vil eliteudvalget efterse, at alle på bruttolandsholdet har deltaget i det antal stævner, som er påkrævet, hvorefter der kan foretages udtagelser til landsholdet. Det vil være trænerens opgave at evaluere sæsonens arbejde og reflektere over udviklingspotentialet og lægge næste sæsonplan derefter.

4. DFF har formuleret en overordnet elitestrategi med en målsætning om dels at kvalificere fægter(e) til OL i Tokyo 2020 og dels på baggrund heraf at opnå Team Danmark-støtte fra 2022. Der ligger allerede nu en plan for perioden 2017-2021 udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark for udviklingen af det danske elite (senior) herrekårde-landshold og det danske elite (senior) herrefleuret-landshold. Det betyder, at Eliteudvalget i samarbejde med landstræner og sportschef for den specifikke indsats på elite herrekårde og elite herrefleuret subjektivt kan udtage fægtere til landsholdet, som mod forventning ikke måtte opfylde de anførte pointkrav, men som vurderes nødvendige og værdifulde for den fortsatte satsning som beskrevet i den af DIF og Team Danmark godkendte elitestrategi.

De vedtagne og her offentliggjorte kriterier for optagelse på bruttolandsholdet og udtagelse til landsholdet er gældende fra og med sæson 2017/18.

Kriterier for bruttolandshold

Kriterier for udtagelse til landshold - talent (kadet og junior)

Kriterier for udtagelse til landshold - elite (seniorer)

Eliteudvalget er gerne behjælpelig ved udfyldelse af sæsonplanen - der kan rettes henvendelse på eliteudvalg@faegtning.dk

Brøndby, juni 2017

Dansk Fægte-Forbunds Eliteudvalg

Stig Jørgensen, formand

Louise Seibæk

Flemming Olstrøm

Majken Linnemann, suppleant