PRESSEMEDDELELSE: Fægteforbundet ansætter fuldtids landstræner

PRESSEMEDDELELSE: Fægteforbundet ansætter fuldtids landstræner

28. oktober 2015 skrevet af Martin Wiuff

PRESSEMEDDELELSE - hent som pdf. eller læs ndf.

Dansk Fægte-Forbund (DFF) har med stor glæde og forventning besluttet at fuldtidsansætte Ferenc Tóth som landstræner fra den 1. januar 2016.

DFF har ikke siden 2005 haft en fuldtids landstræner ansat. Med fuldtidsansættelsen ønsker DFF at styrke et talent-elitearbejde i fremdrift ved at sikre en endnu tættere relation mellem forbundet og landstræneren og et øget udbytte af landtrænerens kapacitet.

Dansk fægtning har i en meget lang årrække ikke haft international succes, men de seneste års præstationer skaber grundlag for optimisme og en styrket forbundsindsats:

Bronze Senior VM 2015 – kårde – Patrick Jørgensen
Guld Junior World Cup-afdeling Hold 2015 – fleuret
Bronze Junior EM 2015 – fleuret – Kolja Dahlin
7. plads Senior VM Hold 2014 – kårde
Guld Junior EM 2012 – kårde – Frederik von der Osten

Forbundet har igennem en årrække haft et godt samarbejde med Ferenc Tóth. Dette samarbejde har siden sommeren 2014 været betragteligt grundet forbundets Team Danmark-projekt, som bygger på Frederik von der Ostens seniorresultater.


Foruden landsholdsarbejdet er Ferenc Tóths fuldtidsansættelse også et led i DFF's talent- og elitestrategi med ambition om opbygning af en professionel struktur, der sikrer en stabil og langsigtet talent- og eliteudvikling. Udover DFF's Team Danmark-projekt skal landstræneren også løfte en række talentrelaterede opgaver: Ugentlige forbundstræningspas, udtagelser, træneruddannelse, træningslejre m.v.

DFF ser utrolig meget frem til at samarbejde med klubberne, trænerne og fægterne om den bedst mulige effekt af vores nye muligheder indenfor talent- og eliteudvikling.


Vi står til rådighed for evt. spørgsmål:

Formand for DFF Jan Sylvest Jensen +45 4046 6411 

Forkvinde for eliteudvalget Marlene Spanger +45 5044 4180

 

undefinedundefined