Mindeord for Eivind Bo Sørensen

Mindeord for Eivind Bo Sørensen

12. oktober 2015 skrevet af Søren Falk Portved A&O)

Et fyrtårn i fremme af Dansk Moderne Femkamp er død. Eivind Bo Sørensen døde den 27. september 2015, 70 år gammel. Eivind var efter sin militære tjeneste, hvor han begyndte med femkamp, en dedikeret træner og stifter af den civile moderne femkamp i Danmark. Som politimand engagerede han sig som frivillig træner og organisator af specielt udviklingen af unge talenter. I svømmeklubben RAP i Blovstrød blev mange talenter trænet, under Eivinds ledelse. Hans metodik, konsekvens, humor og festlige natur, har givet mange minder for livet. Hans dedikation til idrætten holdt hele livet ud. Vi er mange - herunder de, der har leveret resultater på det aller fornemste niveau, som dansk idræt har præsteret - som skylder Eivind meget, og er taknemmelige for det arbejde, han har gjort, for at vi kunne udvikle os, som vi gjorde. Udover femkæmpernes rækker kendte også mange fægtere Eivind og ønsker at mindes ham:

Eivind, tak for dit engagement, festlige sindelag og humor. Vores tanker går til din hustru Vildis og dine døtre Nina og Pia.
Æret været hans minde

Søren Fak-Portved