Vinderholdet ved DFF's Bykamp Østdanmark 2011 er fundet!
Bykampen havde 15 hold anmeldte til start i marts 2011 og efter puljerunde og udslagning blandt de 2 bedste hold fra hver af de 3 puljer blev der onsdag d. 21.12.holdt semifinaler og finaler i Hellerup Fægte-klubs lokaler.
Finalen blev fægtet mellem det top-seedede hold "Hellerup 1000 Mix" og "København Trekanten". Hellerup lagde sig benhårdt i front 5-0 efter første kamp. Senere blev kampen en klassisk, spændende holdkamp, hvor kampen bølgede frem og tilbage, og spændingen først udløstes i den sidste og niende kamp. Kampen endte 41-45.
Vinderholdet modtog den af DFF udsatte Bykampspokal, præmien på kr. 1500 fra DFF's Breddeudvalg, og vandt også præmien på kr. 750 for bedst placerede mix-hold. Det fortælles, at det vindende hold efter præmieoverrækkelse kl. 21.30 løb sejrsrunde i hjemklubben og nød velfortjente sejrsøl med klubtræneren.
Vinderholdet Bykamp 2011: København Trekanten - (fra højre mod venstre) Kasper Reindahl, Lydia Malmgren, Marcus Everitt, Klaus Albert Canning (Martin Wiuff, DFF).
Tillykke og tak til alle deltagende klubhold fra DFF.
Bykampen kommer igen i 2012. Vandrepokalen kommer til at stå på Østerbro frem til finalerne afholdes næste år: 12.12.12 i Hellerup.










