Dato: Søndag den 21. august 2011
Tid: kl. 13.00 - 16.30
Sted: Idrættens HUS, Brøndby
TUP skal i løbet af efteråret i gang med at udforme aktiviteterne for de nye 2012 kontrakter. I den forbindelse har TUP brug for klubbernes idéer og indspark. Hvilke aktiviteter har talenterne brug for ude i klubberne? Trænger nogle af de allerede eksisterende aktiviteter til en justering? Eftersom TUP både skal favne unge og nye talenter samt erfarne talenter - der så småt skal i gang med et eliteforløb - modtager TUP gerne idéer til nye aktiviteter for netop denne ”smalle” gruppe af talentfægtere.
Ydermere vil dette møde også sætte fokus på kluberfaringsudveksling.
Klubberne er meget forskellige steder i deres talentudviklingsproces og har dermed meget forskellige behov og erfaringer.
Mødets anden del skal handle om erfaringsudveksling indenfor: Faciliteter, rekruttering og fastholdelse af både fægtere og deres forældre, stævnedeltagelse mv.
Foreløbig dagsorden
1. Velkomst ved projektleder
2. Kort præsentation af tidligere TUP-aktiviteter og TUPs overordnede plan med aktiviteterne
3. Klubbernes indspark
4. Frokost og pause
5. Erfaringsudveksling klubberne i mellem.
Af hensyn til frokost og planlægning af mødet, må klubberne meget gerne melde tilbage mht. deltagerantal senest: lørdag den 13. august.
Send en e-mail til projektleder@faegtning.dk eller ring til projektleder Marlene Spanger på tlf.: 5044 4180.
Vel mødt
Marlene Spanger
Projektleder v/ DFF










