Juniorkårdelandsholdsfægteren, Frederik von der Osten vandt i går d. 17.12. Junior World-cuppen i Teheran. Også holdkammeraten, Troels Robl, klarede sig flot med en 3. plads. Stort tillykke til begge fægtere fra DFF.
Med denne weekends world cup-sejr viser Frederik topform knap 14 dage efter sin tidligere junior world-cup sejr ved det stærkt besatte world cup-stævne i Helsinki, Finland. Denne anden world-cup sejr på 14 dage vil formentlig bringe Frederik på 2. pladsen på verdensranglisten for junior herrekårdefægtere - når det internationale fægteforbund har opdateret verdensranglisten i løbet af den kommende uge. Også verdensranglisteplaceringen er noget af en præstation, som lover godt for dansk elitefægtnings fremtid.










