Elitetræningssamling Kårde - Hellerup - landsholdsfægtere

Elitetræningssamling Kårde - Hellerup - landsholdsfægtere

Dato og tidspunkt: 24. november 2017 kl. 18:00 - 26. november 2017

Arrangørklub: Hellerup Fægte-Klub (HFK)

Hellerup Fægte-Klub (HFK) iværksætter tiltag til at forbedre mulighederne for klubbens elitefægtere (senior, junior og kadet) på kårde. Bestyrelsen har sammen med trænerkollegiet og eliteudvalget besluttet at tilbyde vores elitefægtere en række træningssamlinger, der forløber over et antal week-ender, hvortil der inviteres udvalgte udenlandske trænere og fægtere af højt niveau. Formålet med disse træningssamlinger er at skabe et anderledes, udviklende og inspirerende træningsmiljø, der udvikler såvel fægtere som trænere, og som skal bidrage til et stadig stærkere træningsmiljø. 

Den første træningssamling er fastsat til 24.-26. november 2017, hvor både seniorer, juniorer og kadetter er "stævnefri". Udover klubbens egne fægtere og trænere deltager fægtemester Hugo Dergal fra ”Societe d´Escrime de Bâle (Schweiz), og fægter Andrea Valosio fra det italienske bruttolandshold. 

HFK vil endvidere gerne invitere fægtere fra de klubber under DFF, der er repræsenteret på bruttolandsholdene i de nævnte kategorier, til disse træningssamlinger. Dette for yderligere at styrke træningsmiljøet til gavn for deltagerne og dansk kårdefægtning generelt. 

For at kunne invitere udenlandsk inspiration til disse træningssamlinger er der en mindre egenbetaling på kr. 350,00, for fægtere, der ikke er medlemmer af HFK. Beløbet bidrager til at dække udgifter til udenlandske trænere og fægtere samt  måltiderne (2 x morgenmad og 2 x frokost). Fægterne sørger selv for transport og overnatning.

 

Tilmelding til HFK's cheftræner Mads Hejrskov senest 21. november kl. 1800.