Politik - Elite - 2018-20

DFF's Elitepolitik 2018-2020

brug denne til nyheder

 

MÅLGRUPPE

Målgruppen for elitepolitikken er:

  • Fægtere i alderskategorien senior (fra 20 år) der:
    • opfylder DFF’s krav for optagelse på bruttolandsholdet
    • deltager i international konkurrencefægtning og indplaceres på internationale rankings
  • Rekruttering/talentspotting foregår løbende i gruppen af juniorfægtere på bruttolandsholdet.
  • Fægtere, der udtages til landsholdene på henholdsvis herre kårde og herre fleuret og dermed indgår i eliteprojektet med særskilt støtte fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
  • Klubber, der udvikler fægtere til bruttolandsholdet på senior.

 

FORMÅL

DFF ønsker over en tre-årig periode at styrke elitefægtningen i dansk fægtning med henblik på at kvalificere fægtere og forbund til et Team Danmark-samarbejde fra 2021. Projektet er bygget op om herre-kårde-landsholdet og herre-fleuret-landsholdet.

Elitepolitikken i DFF i perioden 2018-2020 har derfor to primære spor:

A: Resultater i verdensklasse

Der arbejdes i den 3-årige periode på at udvikle elitefægterne til at opnå top8-placeringer til VM, individuel og/eller hold. En del af denne indsats er samtidig også at kvalificere mindst én fægter til OL.

B: Professionelt lederskab

En professionel kultur i DFF gennem klart lederskab af sportschef og tilknyttede holdledere i eliteprojektet.

Formålet med elitepolitikken er endvidere at synliggøre kravene til at være elitefægter også uden for det projektstøttede Eliteprojekt og understøtte og tydeliggøre eliteklubbernes henholdsvis DFF’s opgaver og ansvar i udviklingen af dansk elite.

 

PRIORITERING

Eliteudviklingen i dansk fægtning er prioriteret i DFF’s Strategi 2018-21 med et EliteProjekt for to herre-landshold på henholdsvis kårde og fleuret. Der er afsat løn- og projektmidler specifikt til EliteProjektet.

 

OVERORDNEDE ANSVARLIG

DFF’s Eliteudvalg er ansvarlig for udmøntningen af nærværende politik.

 

FORANKRING I DET DAGLIGE

Det er DFF’s sportschef, der sammen med eliteudvalgets medlemmer forankrer politikkens udmøntning i det daglige arbejde i DFF.

 

KOMMUNIKATION

Elitepolitikken offentliggøres på DFF’s hjemmeside.

 

Læs Talentpolitik