DFF og DIF aftaler OL-udtagelseskriterier

DFF og DIF aftaler OL-udtagelseskriterier

18. april 2019 skrevet af Laurence Halsted

 

Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse har godkendt DFFs udtagelseskriterier for fægtere, der gerne vil kvalificere sig til OL i Tokyo 2020. Aftalen består af følgende:

 

INDIVIDUEL

 

Kvalifikation:

 

Mulighed 1.

Top 2 blandt europæiske fægtere på verdensranglisten, efter alle fægtere fra nationer med kvalificeret hold er udtaget.

Mulighed 2.

Vinde det europæiske zone-kvalifikationsstævne

DFF vil indstille enhver atlet, der har opnået en kvoteplads til OL individuelt (personlig kvoteplads), via verdensranglisten eller gennem zone-kvalifikationsstævne.

I alle tilfælde skal udvalgte fægtere være i stand til at bestå en undersøgelse foretaget af vores fysioterapeut for at bevise, at de ikke er skadede på tidspunktet for udvælgelsen.

 

Udtagelse:

Zone-kvalifikationsstævne:

For at blive udtaget til zone-kvalifikationsstævne skal en fægter have opnået mindst 1 senior point på FIE-ranglisten. Halve og kvarte point tæller ikke her.

DFF udarbejder på baggrund af senior FIE-verdensranglisten, en særskilt justeret rangliste med følgende vægtdistribution:

 

Både Grand Prix- og World Cup-point tæller x 1
EM-point tæller x 1.5
VM-point tæller x 2

 

- Højest-rangerende fægter på den DFF-justerede rangliste inkl. hele årets resultater udtages.

- Hvis flere fægtere har lige mange point, kigger vi dernæst på optjente point udelukkende fra sæson 2019/20 (dvs efter 2019 VM). Grunden er at udvælge fægtere i bedst mulige nuværende form.

- Hvis fægterne herefter stadigvæk står lige, bliver fægteren med det bedste resultat (slut placering) i sæson 2019/2020 udtaget.

 

Hvis der i en kategori ikke er fægtere, der har 1 senior point, er en subjektiv udtagelse muligt. Fægtere skal som udgangspunkt opfylde stævnedeltagelseskrav der svarer til senior EM & VM landsholdskvalifikation. Derefter bliver der en samlet vurdering af indsatsen til træning, og præstationen på senior eller junior FIE-niveau (ift Junior). På baggrund af disse vurderinger indstiller DFF's sportschef subjektive udtagelser til godkendelse hos DFF's Eliteudvalg.

 

HOLD

 

Kvalifikation:

Danmark skal være i top 4 på verdensranglisten eller top 2 blandt europæiske hold på verdensranglisten efter verdensranglistens fire bedste hold (der udtages direkte).

I tilfælde af, at Danmark kvalificerer et hold til OL, indstilles atleterne til udtagelse til DIF's bestyrelse på baggrund af følgende proces ved brugen af DFF's justeret rangliste (ovenfor).

I alle tilfælde skal udvalgte fægtere være i stand til at bestå en undersøgelse foretaget af vores fysioterapeut for at bevise, at de ikke er skadede på tidspunktet for udvælgelsen.

 

Udtagelse:

- Top 2 fra DFF's justerede rangliste indstilles til udtagelse.

- Såfremt den 3. fægter har 30 point eller flere, bliver også denne automatisk indstillet til udtagelse

- Såfremt 3. mand har mindre end 30 point, bliver både han og den 4. mand subjektivt udtaget af Sportschef og Holdleder, efter forudgående drøftelse i OL-arbejdsgruppen (bestående af representanter fra DFF, DIF og Team Danmark), baseret på hvem, der bedst kan støtte holdet.

- Reserven (4. mand) bliver indstillet til udtagelse på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af Sportschef og Holdleder ud fra hvem, der bedst kan støtte holdet.

(De første 3 fægtere udvalgt til holdet kvalificere sig automatisk til individuelle konkurrence)

 

Du kan læse alt om FIE's kvalikationsregler HER.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående kriterier kan du kontakte DFFs sportschef, Laurence Halsted, sportschef@faegtning.dk